Course Content
Velkommen
0/1
Start
Denne blok indeholder det fundamentale jeg mener du bør vide når du gerne vil ændre din livsstil, samt udvikle dig som person. Her finder du også informationen om hvordan True North fællesskabet fungerer, samt den generelle information om Telegram, Zoom og Train Heroic.
0/6
Vejrtrækning
Livets kilde… … vejrtrækning. Uden det, så er det lige meget, hvordan god din kost, træning, mentale styrke eller krop er.
0/4
True North 57° 9° – Keep it simple!
About Lesson

SAID – og hvorfor er det vigtigt?

Når vi snakker fysisk træning her i True North, så kan det faktisk være alt. Det behøver ikke at involvere vægte eller høj puls, dog er det vigtigt at vi altid har SAID princippet in mente!

SAID – Specific Adaptations to the Imposed Demands

Din krop vil allerhelst ikke bruge kræfter, og være i det der hedder homeostase (ligevægt). Derfor den forsøger at tilpasse sig den belastning du udsætter den for.  

Det er vigtigt at vide, fordi det modsatte også gør sig gældende. Udsætter du IKKE din krop for en højere belastning end den er vant til, er der ingen grund til at din krop skal udvikle sig. 

Det vil langsomt resultere i afvikling.

Ofte er eksemplet 2-4 faste løbeture om ugen på 3-5 km, som altid løbes i samme tempo (dejligt behageligt). Det kan derfor være fortvivlende at konditionen ikke bliver bedre, eller at du ikke forbrænder lige så meget som du “plejede”, trods den “store” indsats.

Din kondition vil ikke blive bedre, da din krop ikke behøver at forbedre sig, for at klare opgaven. Som sagt, så tilpasser din krop sig til den belastning du udsætter den for. Er belastningen uændret vil din krop altså ikke tilpasse/forbedre sig.

Mængden af kalorier du forbrænder vil falde i takt med at kroppen tilpasser sig den belastning du udsætter den for. Det sker fordi du bliver mere effektiv. Det er ret smart, hvis man kigger på det fra et evolutionært syn, at kroppen tilpasser sig. 

At øge din belastning betyder ikke at du skal øge din intensitet voldsomt. Det kan gøre på forskellige måder, blandt andet ved at:

  • Gå/løbe/cykle din vante tur hurtigere end du plejer
  • Gå/løbe/cykle i andet, måske mere kuperet, terræn
  • Løfte tungere eller flere gentagelser end du plejer
  • Holde kortere pauser mellem dine øvelser end du plejer

Når det er sagt, kan du sagtens gå/løbe/cykle en tur, hvor fokus IKKE er på at udvikle din fysik, men derimod at give mentalt frirum og overskud.

God fornøjelse

Torben Keller

Exercise Files
No Attachment Found
No Attachment Found